IT-supporter til Kramp i Skjern
#REQ0011940
Til vores Nordiske IT-afdeling søger vi en erfaren kollega, der har lyst til at arbejde med at løse vigtige og komplekse IT-udfordringer effektivt og kvalitetsfuldt.
IT-teamet i Skjern har ansvaret for vores Nordiske afdelinger, hvilket inkluderer Danmark, Sverige, Norge og Finland, der tilsammen huser næsten 400 medarbejdere der alle arbejder på samme Kramp applikationer.
Vores hovedkontor ligger i Holland, så kommunikationen dertil foregår på engelsk, som i resten af Norden.
Ansvarsområder
Du vil være med til at sikre effektivitet samt etablere ’best practice’ for IT-opgaver, herunder omfattende dokumentation og klare beskrivelser. Derudover vil dine arbejdsopgaver være;
- 2nd-level support af Kramps forretningsapplikationer ved håndtering og løsning af indkomne Incidens og Service Requests
- Vedligeholdelse af og monitorering af udvalgte applikationer, data integrationer og systemafhængigheder
- Undervisning, dokumentation og informationsformidling
- Deltagelse i planlagte Change Management opgaver
- Sikre tæt dialog med interne og eksterne udviklere, leverandører og samarbejdspartnere.
Systemlandskabet er komplekst og undergår løbende forandringer og standardiseringer, så der bliver med garanti både en masse at lære, og kommende projekter at deltage i de næste mange år. Da vi primært anvender Microsoft og VMware blandt andre produkter, forventer vi at du har noget viden indenfor dette område.
Kvalifikationer
- Relevant IT-uddannelse og forståelse for applikationsvedligeholdelse og systemintegrationer.
- Erfaring som IT-supporter eller administrator med bred viden inden for faget.
- Evne til at kommunikere klart og tydeligt på dansk og engelsk.
- Overblik og prioriteringsfærdigheder.
Vi tilbyder
- Medarbejderbonus.
- Pensions- og sundhedsforsikring.
- God kantineordning.
- Aktiv personaleforening og andre personalegoder.
- Mulighed for hjemmearbejdsdage.
Sådan ansøger du
Send din motiverede ansøgning hurtigst muligt via 'APPLY'-knappen nedenfor. Vi indkalder til samtaler løbende og afslutter rekrutteringen, når vi har fundet den rette kandidat.
Kontakt
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte IT Manager, Martin Andersen, på mobil +4521673915 (hverdage 9-16) eller på mail m.andersen@kramp.com.
Om Kramp
Kramp er Europas førende partner for landmænd og landbrugsvirksomheder med mere end 3500 medarbejdere internationalt, herunder over 120 IT-specialister. Vi investerer massivt i e-handel og innovation med målet om at gøre det nemt for vores kunder at drive forretning. Vi har en stærk familiekultur, og vores medarbejdere er entusiastiske, professionelle og engagerede. Kramps løfte "It's that easy" er forankret i vores kultur og DNA.
Skjern (DK)