Financial Controller

#REQ0010313

Financial Controller til €100M business

Europas førende leverandør af dele og tilbehør til landbrugssektoren  

Har du en stærk faglig viden inden for økonomi? Søger du nye udfordringer med en meningsfuld hverdag og opgaver, der er alsidige og afvekslende? Og kan du se dig selv udvikle dine kompetencer i en international vækstvirksomhed? Så har du nu muligheden for at blive en del af Kramp som vores nye Financial Controller. Se mere på kramp.dk!

Som Financial Controller har du medansvaret for at drive den finansielle agenda. Dine primære arbejdsopgaver vil være at udarbejde og analysere måneds- og årsrapporter og eksekvere den månedlige afslutning efter koncernens retningslinjer – herunder deltage hands-on sammen med teamet. Derudover skal du overvåge og forbedre procedurer, udarbejde og følge op på budgetter samt være den, der supporterer dine kolleger for at bidrage bedst muligt til, at vi når vores KPI’er.

Du bliver en del af Finance & Control, der er et team med 10 engagerede og dygtige kolleger. Vi holder til på Kramps lokation i Skjern og varetager de daglige økonomiopgaver for Kramp i både Danmark og Norge. I hverdagen vil du være en sparringspartner for og referere til vores Finance & Control Manager samt arbejde tæt sammen med Kramp koncernens controllere.

Hvem er du?

  • Du har en længerevarende uddannelse inden for økonomi/regnskab/revision, mestrer Excel på meget højt niveau samt har solid erfaring med økonomisystemer (gerne Oracle/AX)

  • Du har min. 2-3 års erfaring fra en lignende stilling eller fra revisionsbranchen

  • Du er analyserende, problemløsende og detaljeorienteret

  • Du etablerer nemt nye professionelle relationer samt tilskynder teamwork

  • Du er selvstændig, formår at tage ansvar og god til at planlægge og holde overblik

  • Du kommunikerer på et højt niveau på både dansk og engelsk

  • Du er nysgerrig efter at få en karriere i en international vækstvirksomhed

Hvad kan vi tilbyde dig?
Med et job hos Kramp kan vi tilbyde dig velordnede personaleforhold i en ambitiøs, dynamisk og velkonsolideret virksomhed:

  • Personlig og faglig udvikling

  • Konkurrencedygtig løn, pensionsordning, sundhedsforsikring samt medarbejderbonus

  • Attraktiv kantineordning

  • Aktiv personaleforening og en hverdag med kompetente og selvstændige kolleger

Hvem er vi?
Kramp blev grundlagt i 1951 i Johan Kramps garage i Varsseveld, og siden da er vi vokset til at være Europas førende partner for landmænd og landbrugsvirksomheder. Vi følger stadig Johan Kramps principper, men på en tidssvarende måde. Vi investerer massivt i E-handel og innovation. Vores mål er at gøre det nemt for vores kunder at drive forretning.

At arbejde hos Kramp betyder at arbejde med flere end 3000 internationale kollegaer, som alle har et fælles mål om at gøre det nemmere for vores kunder at drive forretning. På trods af vores størrelse har vi formået at bevare en stærk familiekultur. Kramps medarbejdere er entusiastiske, professionelle og engagerede. Vi taler vores kunders sprog, forstår deres udfordringer og gør os fortjent til deres tillid ved at overgå deres forventninger. Vi tænker og arbejder aktivt sammen med dem for at yde en service uden sidestykke. Vores løfte ’It’s that easy’ er forankret i vores kultur og DNA.
 

Vil du være en del af Kramp?

Har ovenstående fanget din opmærksomhed, og er du klar til at tage udfordringen op? Så indsend din ansøgning via APPLY-knappen nedenfor. Vi glæder os til at høre fra dig!

Har du spørgsmål?

Kunne du tænke dig at høre mere om stillingen, før du søger? Så er du velkommen til at kontakte Christian Grewy Kattenhøj, Finance & Control Manager, på: +45 4122 8365 eller Christian.Grewy.Kattenhoj@kramp.com.

Skjern (DK)