Account Manager

#REQ0010179

Kan du fungere som bindeleddet mellem Kramp og vores kunder? Og vil du være med på en udviklingsrejse af vores salgsorganisation? Så er her din mulighed for at blive en del af Kramp som Account Manager.

Vi leder efter en Account Manager til at blive en del af vores salgsteam som Account Manager i Kramp. Kramp er en af Europas største grossister indenfor salg af reservedele til landbruget. Vi har mere en 500.000 produkter til salg via vores webshop samt hos uafhængige forhandlere. Som Account Manager vil du blive ansvarlig for dit eget territorie med dine egne kunder. Det bliver dit ansvar at maksimere salg i dit territorie samt ansvarlig for, i samarbejde med vores Kundespecialister, at udvikle kundebasen. Formålet er at bygge partnerskaber med vores kunder for at skabe høj kundetilfredshed og profitabilitet.

I vores salgsorganisation sætter vi stort fokus på mentalitet og værdier. Vi vil være en ansvarlig salgsorganisation som udvikler vores Account Managers igennem coaching og feedback, og vi vil have Account Managers der er udviklingsparate og som ikke er bange for at sige deres mening og give feedback til kunder og kollegaer. Du vil også selv modtage løbende feedback og få lavet en personlig udviklingsplan så vi sikre os, at du udvikler dig kontinuerligt og bliver et endnu større aktiv.

Som Account Manager i Kramp vil du blive ansvarlig for dit eget territorie med de egne kunder. Vi leder på nuværende tidspunkt efter 1 Account Manager til Syddanmark (Kolding, Esbjerg, Middelfart) og 1 Account Manager til Nordjylland (Nord for Limfjorden). Du vil skulle køre imellem dine kunder og vi forventer at du er på vejen minimum 4 dage om ugen. Derfor stiller vi naturligvis en bil til din rådighed så du kan fragte dig sikkert rundt imellem dine kunder.

Hvis du har skal have succes i denne rolle, er det vigtigt for os at du fungerer som en god repræsentant for Kramp overfor vores kunder, forstår at formidle samt analysere vores kundedata og gennemskue hvordan du kan vækste de enkelte kunder, og du skal være klar på at købe en på vores værdier: Kundefokus, Sammenhold, Engagement og Entreprenørskab.

Dine ansvarsområder

Dine ansvarsområder i rollen som Account Manager vil være:

  • Omsætte Kramps salgsstrategi til konkrete initiativer der kan drive vækst i dit territorie
  • Samle og håndtere data omkring vores kunder samt planlægge, hvordan vi kan skabe endnu mere værdi for kunderne
  • Foretage salgsmøder med kunder for at afdække deres behov og italesætte, hvordan Kramp kan være behjælpelig
  • Deltage aktivt i vores feedbackkultur for at bidrage til din egen og dine kollegaers udvikling

Din erfaring

Din erfaring er vigtig for os. Derfor ser vi gerne at du:

  • Har erfaring inden for salg fx som kørende sælger, salgskonsulent eller lignende stillinger
  • Er struktureret, udadvendt og i stand til at holde det fulde overblik
  • Er stærk kommercielt og har en god forretningsforståelse
  • Har et udpræget kundefokus, konkurrenceminded og et drive til at sælge
  • Er en holdspiller og udviser gode samarbejdsevner

Hvad tilbyder vi?

Vi er en ambitiøs, vækstende og finansielt stærk organisation. Vi sætter stort fokus på personlig udvikling og derfor tilbyder vi forskellige udviklingsmuligheder såsom træning og coaching. Vi har tilbyder også stor fleksibilitet og frihed i måden at arbejde på. Derudover tilbyder vi også konkurrencedygtig løn og pension, sundhedsforsikring samt profit-sharing bonus.

Hvem er vi?

Johan Kramp startede Kramp i 1951 fra hans garage i Varssevel, Holland. På cykel krydsede han grænsen til Tyskland og begyndte dermed den internationale multimillion virksomhed vi er i dag. Vi følger stadig de principper Johan Kramp grundlagde virksomheder ved, og takket være vores ambitioner er vi i dag aktive i det meste af Europa og har en ledende rolle i markedet for reservedele til landbruget. Vi investerer hele tiden i vores e-commerce og innovationer for vores mål er at gøre det nemt for vores kunder at drive deres forretning.

Når du arbejder for Kramp betyder det at du arbejder sammen med over 3000 kollegaer og på trods af vores størrelse har vi stadig en familiekultur. Hos Kramp er vi entusiastiske, professionelle og involverede. Vi taler vores kunders sprog, forstår deres udfordringer og har deres tillid således at vi kan overgå deres forventninger. Vi tænker og arbejder aktivt ved vores kunders side så vi kan tilbyde dem den bedst mulige service. Vores løfte er ”It’s that easy” og dette er grundlaget for vores kultur og ligger dybt i vores DNA.

Processen

Hvis ovenstående har motiveret dig vil vi meget gerne høre fra dig. Du kan sende din motiverede ansøgning samt dit CV ved at trykke på apply knappen.

Kontakt

Har du spørgsmål til stillingen? Du kan kontakte vores Recruiter, Frederik Jensen, på +45 21 25 61 42

Skjern (DK)